Kålhaven

I den historiske kålhave dyrkede bonden alt, hvad familien havde brug for kål, rodfrugter, løg og porrer, kartofler og krydderurter. Hvidkål kom med hollandske gartnere til Danmark omkring 1500 tallet. Kartofler kom med hugenotterne i år 1720 til Fredericia. Det gik dog 100 år før kartoflen blev en naturlig del i de danske haver. Bonden anså kartoflen som usund ”den giver en tyk mave og giver ingen kræfter“, sagde de.
I dag findes der igen mange bondehaver i Danmark. Årstidernes frugt og grønt – det foretrækker mange forbrugere frem for alverdenens frugter. „Frugt og grønt skal spises levende...der går kun ganske få timer efter at det er høsten, så mister de deres indhold af vitaminer og mineraler.

Abildgården

Æblehaven tilhørte, ligesom grønsagshaven, den traditionelle bondegård. Frugttræer, som æbler, kirsebær, pærer, men også frugtbuske, som ribs og stikkelsbær, havde her deres faste pladser. Frugterne blev spist, når de var modne eller de blev henkogt til vinterbruget. Bladene blev anvendt som tobak og træet blev forarbejdet til møbler. Populær var også most og vinproduktionen. Til hver gård tilhørte der en hyldebusk, hvor den såkaldte hyldemor levede i, som bevarede gården for ulykker og sygdom. Både bær, blade og bark tjene som medicin, f.eks. i form af te. 

Humlehaven og vingården

Hvad drak bondefamilien omkring 1800? De havde selvfølgelig mælk og frugtsaft og lavede frugtvin. Men mest drak de en let øl. Vin kom til Danmark med munkene og druerne dyrkedes alene ved klostrene. Men munkene viste bønderne hvordan de fremstille brændevin af kartofler og korn og det blev hurtig populær både som medicin og til forebyggelse.

Danmark i forandring – i dag oplever vi at de store ølmonopoler får konkurrence af et blomstrende miljø af mikrobryggerier landet rundt. De samme gælder den lokale fremstilling af kryddersnapse og likør – som er fine små gaver. Endda vin produceres i Danmark i dag – vinen vokser på skråningerne, beskyttet for den hårde østenvind.

Bigården og puthaven

Ikke alene kulturplanter, men også de små husdyr blev holdt i bondegårdens have. Den brune honningbi er en af de ældste husdyr. I middelalderen blev hun flyttet fra hule trær i skover ind i bondens have, hvor den fandt rigeligt af blomster og krydderurter. Den levrede honning og bivoks. Honningen var særlig vigtig som sødemiddel og den havde en lang holdbarhed.

Fjerkræ kom fra Asien til Europa. Høns hørte hjem på hver bondegård. De gik frit rundt i haven, som de holdt fri for skadedyr. Bonden brugte æg, kødet og fjerne.

Kalvehaven, lammehaven og svinegården

Køer og får hørte ligeledes til på bondegården. De havde deres egne haver, hvor de gik indhegnet under træer og buske. Grise hørte hjem på gården, hvor de gik rundt blandt hønsene, indtil de med tidens løb blev mere og mere lukket ind i stalde og bure. Geder har ikke været så populær i Danmark som i andre lande, måske fordi de kræver en særlig høj indhegning. November måned var den traditionelle slagtemåned, hvor man fremstillede pølser og meget mere.
I dag hører fritgående køer og får til det typiske landskabsbillede på Sydsjælland og Møn. I de vidtstrakte naturområder hjælper kreaturerne med naturplejen af skove og strandenge – Gotland - og Texel får, Galloway og Highland køre og ikke sjældent geder. Ofte ejes disse dyr af foreninger, der både arbejder med naturpleje og som deler slagtekød mellem medlemmerne.

Ålegården – bonden og havet

Bøndernes liv på Møn og Sydsjælland er i historien tæt knyttet sammen med fiskeriet, der ofte udgjorde en vigtig del af familiens indkomst. Bønderne på ørene var ofte landmænd, jægere, fiskere og – som på Nyord – Lodser. De fiskede tæt ved kysterne og ud på havet. Omkring 1800 var det hornfisk, sild, makrel og torsk.
I vore dage vender fiskerne blikket tilbage og opdager nye muligheder for lokal salg af årstidens frisk fisk - frem for kvotestyret industriel fangst.

Morgenbordet

Omkring 1800 stod bonden op tidligt om morgenen. Efter 2 timers arbejde fik han sin morgenmad bestående af rugbrød, spegesild og surmælk. Der var mælk og øl mod tørsten og efter maden blev kaffekanden sendt rundt.
Kaffe kom til Danmark i slutningen af 16oo tallet og blev først solgt på apotek. Ved hoffet blev den hurtig populær, men bonden syntes at den var dyrt og besværlig at tilberede. Sukker og slik blev også solgt på apotek.
I dag er de gamle opskrifte blevet populære igen. Gamle melsorter som spelt anvendes til brødbagning. Bolcher og chokoloade produceres i fine manufakturer på Møn og Sydsjælland – lige til den søde tand.

Den blandede landhandel

Planter og dyre tjente ikke alene til bondefamiliens mad, men lige så meget til mange andre livsnødvendige produkter som tekstiler, redskaber eller byggematerialer. Jo mere vi i dag interesserer os for naturen ressourcer og varsomme produktionsmetoder, desto mere kommer der fokus på disse produkter igen. Møn og Sydsjællands unikke naturområder byder på planter og råvarer til mange spændende produkter, som f.x. krydderurter fra skove og strandenge, som anvendes i naturkosmetik og hudplejeprodukter. Havet bidrager hvert år med store mængder tang og alger, som indgå produktionen af en dejlig kompost. Pil vokser i dag på marker og bliver til fletkurve, havehegn og skulpturer.