I kitesurfing står man spændt fast på et board. Samtidig holder man en drage som trækker en hen over vandoverfladen. Fra dragen løber der nogle liner til en bar som man holder dragen i, samtidig giver baren mulighed for at styre dragen.
I freestyle-konkurrencer gælder det om at få lavet flest tricks i sit heat. Tricks handler om at hoppe højt, lave rotationer og handlepass’ (hvilket betyder at man kører baren bag om ryggen og skifter baren fra den ene hånd til den anden)

Farvandet omkring Farø er et af Danmarks bedste til Kietsurfing, find mere information herom på www.kitetour.dk



Fortsæt ned gennem byen, en herlig vandretur ned til Bogø havn ­ og tilbage igen. Undervejs er der mange ting at lægge mærke til. Prøv for eksempel at finde de mange forskellige skoler, som holder ­eller har holdt til på Bogø. Rytterskole, Navigationsskole, Folkeskole, Kostskole, Efterskole. Bogø er en rigtig skoleø. Læg mærke til de mange forskellige typer hegn, hække og stakitter I passerer på jeres vej ned gennem Bogø by.

Hvis I er rigtig nysgerrige og gerne vil et smut udenøs, kan I tage færgen til Stubbekøbing, gå en tur i byen og sejle tilbage igen. Færger er ved at være sjældne i Danmark, så det er måske med at tage chancen, mens den er der. I gamle dage sagde man: vand forbinder, land skiller. Man sejlede.

Bogø har, som alle andre lokalområder i Danmark, oprindeligt rummet næsten alle livsvigtige funktioner. Det var en anden verden, man levede i dengang.

Bogø Mølle er en vindmølle, som selvfølgelig er placeret på toppen af en bakke, hvor det rigtig blæser. Møllen er fuldstændig restaureret og det er spændende at komme ind og se hvordan man i gamle dage udnyttede vindkraften til at lave korn om til mel. Møn Turistbureau kan oplyse, hvor I kan hente nøglen til møllen. Læg mærke til, hvordan der er anvendt træ i næsten alle konstruktionerne og find ud af, hvordan vind bliver omsat til drejende kværnsten, som kan male korn til mel. Det er slet ikke så nemt.

Når I bevæger jer hen mod Bogø Vesterskov, vil det måske vare længe inden I får øje på skoven. Den er nemlig i sin spæde vorden. Tænk, at disse spæde træer en dag bliver kæmper i en skov.

Vesterskovvej har eksisteret på Bogø i mange, mange år, meget længere end skoven. Men når man fulgte den, kom man kun ud til nogle marker. Forklaringen er, at der engang for meget længe siden lå en Vesterskov her. Da kongen, Christian den 7., valgte at sælge Møn og Nyord og Bogø i 1769, fik bogøbønderne mulighed for at købe sig fri, hvis de kunne stille med nok kapital, skillinger, penge. Det kunne de ikke umiddelbart. For at skaffe penge nok og derved blive fri for at komme ind under et gods og en godsejer, valgte bønderne at fælde Vesterskov og sælge træet.

Den er da godt nok lang, Bogø dæmningen som forbinder Bogø og Møn. Man kan ikke se fra den ene ende til den anden. Dæmningen blev bygget i 1943. Før den tid var der færgefart mellem Bogø og Møn. Færgen gik fra Lille Damme til Ålborg bro. Færgen var en robåd.

Den svenske kong Karl Gustav valgte at vade fra Bogø til Møn, da han angreb øen i 1659. Der stod et stort slag på Damme Mader. I kan se mindestenen på Møn på venstre side af vejen et par kilometer fra dæmingen. I lang tid troede man det var en bogøboer der havde forrådt Møn og vist vadevejen gennem det lave vand. Det viste sig heldigvis at være en hvis, siden ildeset, borger fra Stubbekøbing.

Passér dæmningen med forsigtighed, her er tit heftig trafik. Kig på de mange svømmefugle, ænder, blishøns, svaner og skalleslugere som ofte slår sig ned i det lave vand for at finde føde. Det er rigtig godt at fiske ved hullet i dæmningen,­ så måske skal I holde pause her.